1. Det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, elskede venner. I dem begge har jeg opfordret jer til at leve med en ren samvittighed
2. og huske på, hvad de hellige profeter har sagt for længe siden. I skal også huske at efterleve de påbud fra vores Herre og Frelser, som jeres apostle har undervist jer om.
3. I skal vide, at der i de sidste dage vil komme mennesker, der vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.
4. De vil sige: “Nå, hvad bliver det til med, at Jesus kommer igen? Gud har jo ikke gjort noget siden vores forfædres tid. Verden er, som den har været fra tidernes morgen.”