Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Peter 2:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Men ligesom der var falske profeter blandt Guds folk dengang, sådan vil der også komme falske lærere blandt jer. De vil gøre oprør mod Herren, som købte dem fri, og de vil infiltrere jeres fællesskab med deres falske og nedbrydende lære. Men de vil gå en brat undergang i møde.

2. Mange vil følge dem i deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej få et dårligt ry.

3. De vil i deres griskhed forkynde hvad som helst for at få fat i folks penge.Men Gud har allerede for længe siden afsagt sin dom over dem, og straffen hænger over hovedet på dem.

4. Han skånede jo heller ikke de engle, der gjorde oprør. De blev kastet i underverdenens mørke fangekældre, hvor de bliver bevogtet indtil dommens dag.

5. Han undlod heller ikke at straffe de mennesker, der levede før syndfloden. Selvom Noa fortalte dem om Guds vilje og den kommende dom, ville de ikke høre på ham. Derfor udryddede Gud den oprørske verden gennem syndfloden, mens Noa sammen med sine syv familiemedlemmer blev reddet.

6. Senere straffede Gud byerne Sodoma og Gomorra og forvandlede dem til askedynger. Dermed blev de et eksempel til skræk og advarsel for alle, der senere begår tilsvarende synder.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Peter 2