Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Korinterne 4:12-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Vores tjeneste betyder død for os, men den bringer liv til jer.

13. “Jeg troede, og derfor talte jeg,” står der i Skriften, og vi har den samme troens ånd. Vi taler, fordi vi har tro,

14. for vi ved, at den samme Gud, som oprejste Herren Jesus fra døden, vil oprejse os på samme måde og lade os stå foran sin trone sammen med jer.

15. Alt det her gør vi for at tjene jer. Jo flere mennesker, der får del i Guds nåde, jo større bliver lovprisningen til Guds ære.

16. Derfor giver vi ikke op. Selvom vores krop efterhånden bliver nedslidt, bliver vores indre liv fornyet dag for dag.

17. Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed.

18. Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Korinterne 4