Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Korinterne 11:12-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os.

13. De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus.

14. Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel.

15. Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.

16. Nu vil jeg alligevel prale lidt. Det gør jeg ikke, for at I skal synes jeg er tåbelig, men selvom I skulle synes det, så hør alligevel på mig.

17. Herren har ikke befalet mig at fremhæve mig selv, og det er sikkert tåbeligt af mig at gøre det.

18. Men når så mange andre roser sig af de ydre ting, som verden ser på, så vil jeg også gøre det.

19. I er jo så kloge, at I gladelig tager imod nogle tåbeligheder.

20. I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt.

21. Jeg må med skam bekende, at vi er for svage til den slags!Men når de andre nu tillader sig at prale, så lad mig også gøre det, selvom det er tåbeligt.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Korinterne 11