Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Johannes 1:6-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.

7. Det er vigtigt, at I holder fast ved sandheden, for der er mange bedragere, som rejser rundt i verden. De tror ikke på, at Jesus, Messias, kom til jorden som et menneske af kød og blod. Den slags folk er bedragere, og de lever i oprør mod Kristus.

8. Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren.

9. Den, som går for vidt og ikke forbliver i Kristi lære, har ikke del i Gud. Men den, som holder fast ved den sande lære, har del i Sønnen såvel som i Faderen.

10. Hvis nogle kommer for at undervise jer, og det ikke er den sande lære, de kommer med, skal I ikke byde dem velkommen eller invitere dem indenfor.

11. For hvis I opmuntrer dem, gør I jer medansvarlige for deres onde handlinger.

12. Selvom jeg har meget, jeg gerne vil skrive til jer, vil jeg ikke bruge mere papir og blæk, for jeg håber snart at komme og besøge jer, så vi kan tale sammen ansigt til ansigt og glæde os over at være sammen.

13. Din udvalgte søsters børn sender mange hilsener.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Johannes 1