Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Timoteus 4:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Helligånden gør det helt klart, at i den sidste tid, før Jesus kommer igen, vil nogle af de kristne tage afstand fra troen. I stedet vil de blive ivrige tilhængere af lærere, hvis undervisning er inspireret af bedrageriske og dæmoniske ånder.

2. De vil lyve uden at fortrække en mine, for de har mistet deres samvittighed.

3. De vil forbyde ægteskab og kræve, at man undgår at spise visse ting, som jo ellers er skabt af Gud, for at de, der tror og kender sandheden, kan spise dem med tak til Gud.

4. Alt, hvad Gud har skabt, er nemlig godt, og i stedet for at forkaste det, kan vi spise det med taknemmelighed.

5. Gud har jo erklæret, at ingen mad er uren, og desuden takker vi ham for maden.

6. Når du forklarer det her for de kristne, er du en god tjener for Jesus Kristus. Du skal hente din styrke fra budskabet om troens betydning og fra den gode undervisning, som du har modtaget.

7. Afvis de tåbelige myter, der intet godt fører med sig.Brug hellere tiden på at øve dig i gudsfrygt.

8. Fysisk træning er godt, men giver et begrænset udbytte, for det gavner kun en tid. Gudsfrygt har man derimod stort udbytte af, for det gavner en både her i livet og i den kommende verden.

9. Tro mig, og accepter, hvad jeg siger.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Timoteus 4