Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Timoteus 1:2-8-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. Kære Timoteus, mit sande barn i troen. Må du opleve nåde, barmhjertighed og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre.

3. Da jeg rejste videre til Makedonien, efterlod jeg dig i Efesos, for at du skulle irettesætte visse personer, som forvirrer folk med deres forkerte lære.

4. Du skal beordre dem til ikke at være så optaget af myter og endeløse stamtavler, for det fører til nytteløse diskussioner i stedet for at fremme Guds frelsesplan, der er baseret på tro.

5. Formålet med din irettesættelse af dem skal være at fremme den kærlighed, der udspringer af et rent hjerte, en god samvittighed og en oprigtig tro.

6. Det er, når folk glemmer kærligheden, at de begiver sig ud i sådanne formålsløse diskussioner.

7. De vil gerne undervise i Guds lov, men de ved ikke, hvad de snakker om, og de forstår ikke baggrunden for det, de har så travlt med at udtale sig om.

8-9. En lov er en god ting, hvis man altså bruger den rigtigt og forstår, at den ikke er til for dem, der gør det rigtige i forvejen, men for dem, der er lovløse og oprørske. Loven finder anvendelse over for de gudløse og respektløse syndere, dem, der ikke er kommet til tro, og folk, der gør vold mod forældre og begår mord,

Læs fyldestgørende kapitel 1. Timoteus 1