Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Peter 2:1-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.

2-3. Har I oplevet Herrens godhed? Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk, så I kan vokse i jeres frelse.

4-5. Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod.

6. Skriften siger det sådan:“Jeg lægger på Zions bjergen udvalgt og dyrebar hjørnesten.De, der tror på ham,vil ikke blive skuffede.”

7. For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:“Den sten, bygmestrene kasserede,blev selve hjørnestenen.”

8. “…en anstødssten, som de vil snuble over.”De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det.

9. Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.

10. I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.

11. Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen.

12. Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.

13. Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere,

14. eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Peter 2