Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Peter 1:7-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Det er jo sådan, jeres tro prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed.

8. I elsker Jesus, selvom I aldrig har set ham, og I tror på ham, selvom I endnu ikke ser ham, og I skal fryde jer over ham med en ubeskrivelig og vidunderlig glæde,

9. den dag I når målet for jeres tro, nemlig jeres sjæles frelse.

10. Den frelse prøvede profeterne at forstå og forestille sig, når de profeterede om den nåde, som I skulle få del i.

11. Når Kristi Ånd i dem talte om de lidelser, som Messias engang skulle igennem, og om den herlighed, som ville komme bagefter, grundede de over, hvornår og hvordan det ville ske.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Peter 1