Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 9:7-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Betaler en soldat sin egen løn? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af mælken fra de får og geder, han vogter?

8. Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme?

9. I den lov, som Gud gav Moses, står der faktisk: “I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.” Tror I, at Gud kun tænkte på okserne med den befaling?

10. Mon ikke han også tænkte på os? Naturligvis! De, der pløjer, skal have lov til at pløje med forventning om at få del i høsten engang. Det samme gælder dem, der tærsker.

11. Vi har sået en åndelig udsæd i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til gengæld deler jeres materielle goder med os,

12. sådan som I gør for andre, der besøger jer? Har I ikke endnu mere grund til at gøre det samme for os?Men vi har valgt ikke at gøre krav på vores ret til at modtage betaling. I stedet prøver vi at klare os selv, så godt vi kan. Vi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.

13. Ved I ikke, at de, der gør tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene på Guds alter, får del i det, der ofres?

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 9