Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 3:10-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Ved Guds nåde har jeg som en erfaren bygmester lagt et fundament, og andre har bygget ovenpå. Men vi må alle passe på, hvordan vi bygger.

11. For det er ikke muligt at lægge et andet fundament end det, der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus.

12-13. En dag vil det blive afsløret, hvordan hver enkelt har bygget oven på det fundament, om de har bygget med guld, sølv og ædelstene, eller med træ, strå og halm. På dommens dag vil nemlig enhvers arbejde blive prøvet i ilden.

14. De, der har bygget sådan, at deres arbejde består ildprøven, vil blive belønnet for det.

15. Men de, hvis arbejde ikke består prøven, vil ingen løn få. Dog vil de selv komme frelst igennem, ligesom et menneske bliver reddet ud af et brændende hus.

16. Ved I ikke, at I er Guds hus? Guds Ånd bor jo i jer.

17. Hvis nogen prøver at ødelægge Guds hus, vil Gud ødelægge dem, for Gud værner om sin hellige bolig, og I er hans bolig.

18. Pas på, at I ikke narrer jer selv! I, som mener, at I er kloge i denne verden, må give afkald på jeres egen visdom, før I kan tage imod Guds visdom.

19. Denne verdens visdom er nemlig tåbelig i Guds øjne. Det er, som der står skrevet: “Han fanger de kloge i deres egen snedighed.”

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 3