Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 15:41-57 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

41. Solen har sin særlige udstråling, og månen og stjernerne deres, og den ene stjerne adskiller sig fra den anden i energi og udstråling.

42. Det, der sker i naturen, kan sammenlignes med det, der sker, når de døde genopstår. Det, der lægges i jorden, er forgængeligt; det, der opstår, er uforgængeligt.

43. Det, der lægges i jorden, er værdiløst; det, der opstår, er herligt. Det, der lægges i jorden, er magtesløst; det, der opstår, er fuldt af kraft.

44. Der lægges et fysisk legeme ned, men der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et fysisk legeme, må der også findes et åndeligt.

45. Skriften siger jo også, at den første mand, Adam, blev et levende væsen og gav det fysiske liv videre. Men den sidste Adam, Kristus, giver åndeligt liv.

46. Det fysiske liv kommer først, derefter det åndelige.

47. Adam blev skabt af jordens muld, men Kristus kom ovenfra—fra Himlen.

48. Alle mennesker har den samme slags legeme som Adam, et jordisk legeme, men alle, der hører Kristus til, vil få samme slags legeme som ham, et himmelsk legeme.

49. Ligesom vi fik et jordisk legeme, skal vi også få et himmelsk legeme.

50. Hør godt efter, venner: Et almindeligt menneske af kød og blod kan ikke få del i det kommende Guds rige. Det forgængelige kan ikke få del i det uforgængelige.

51-52. Lad mig fortælle jer en åbenbaring, jeg har fået med hensyn til, hvad der vil ske, når den sidste trompet lyder, og Jesus kommer igen: Vi skal ikke alle sove ind, men alle vil få et nyt legeme. Det vil ske i et nu, i et øjeblik. Når trompeten lyder, vil alle de døde kristne opstå med nye uforgængelige legemer, og vi andre, som stadig lever, vil blive totalt forvandlet.

53. Det her forgængelige legeme må nødvendigvis forvandles til et uforgængeligt legeme.

54. Når det sker, vil det være en opfyldelse af følgende to skriftord:“Truslen om død er vendt til sejr!”og

55. “Oh, død, hvad blev der af din sejr?Oh, død, hvor er din brod?”

56. Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven.

57. Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 15