23. Det sker i en bestemt rækkefølge: Først af alle er Kristus genopstået, og når han kommer igen, skal alle de, der hører ham til, genopstå.
24. Derefter kommer verdens ende, når han har fjernet enhver fjendtlig øvrighed, myndighed og magt, og når han overgiver herredømmet til Gud, Faderen.
25. Det er nemlig nødvendigt, at Kristus sidder på tronen, indtil han har overvundet alle sine fjender.
26. Den sidste fjende, som bliver besejret, er døden.
27. Der står skrevet: “Han blev sat som hersker over alle ting.” Men når der står “alle ting”, så er Gud selv naturligvis undtaget, for det er ham, der vil gøre Kristus til Herre over alle ting.
28. Når således alt er blevet underlagt Kristi herredømme, vil Sønnen selv blive underlagt Faderens herredømme. Da vil Gud være den øverste hersker over alt og alle.
29. Hvis de døde ikke genopstår, hvorfor lader nogle sig så døbe på vegne af dem, som er døde?
30. Og hvorfor skulle vi udsætte os selv for fare hver eneste dag?
31. Jeg har gang på gang stået ansigt til ansigt med døden, men jeg er virkelig stolt over det, som vores Herre, Jesus Kristus, har udrettet iblandt jer.
32. Hvis jeg kun havde et menneskeligt håb at støtte mig til, ville jeg så have fortsat kampen mod de bæster i Efesos? Hvis der ikke var nogen opstandelse fra de døde, kunne vi lige så godt gøre, som der står skrevet: “Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø!”
33. Lad jer ikke føre vild. Husk på, at “Gode vaner forsvinder i dårligt selskab.”
34. Kom nu til fornuft og forlad det vildspor, I er slået ind på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer er så uvidende om Gud.
35. Nogen vil sikkert indvende: “En død kan da umuligt genopstå? Hvad for en krop vil han stille med?”
36. Prøv at tænke dig om! Det sædekorn, du lægger i jorden, må dø, før det kan blive til en ny plante.
37. Og den nye plante, der vokser op, er jo ikke det samme som det nøgne sædekorn, du lagde i jorden, hvad enten det nu var et hvedekorn eller et andet korn.