4. De, der taler i tunger, styrker sig selv, men de, der profeterer, styrker menigheden.
5. Jeg ville ønske, at I alle kunne tale i tunger, men endnu hellere, at I alle kunne profetere. Det er nemlig bedre at profetere end at tale i tunger—medmindre man også udlægger tungetalen, så hele menigheden kan få gavn af det.
6. Hvis jeg kom på besøg hos jer, venner, og stod og talte i tunger til jer, hvad ville I få ud af det? Ville I ikke få mere ud af det, hvis jeg kom med en åbenbaring, et kundskabsord, et profetisk budskab eller en undervisning?
7. Tænk på et musikinstrument, for eksempel en fløjte eller en harpe. Hvis den ene tone ikke kan skelnes fra den anden, hvordan kan der så komme en melodi ud af det?
8. Hvis en hornblæser giver et uklart signal, vil soldaterne så gøre sig klar til kamp?
9. På samme måde med jer: Hvis I taler i tunger uden at komme med et klart budskab, hvordan kan man så forstå, hvad I siger? Det er som at tale ud i luften.
10. Der findes en mangfoldighed af sprog i verden, og de giver alle god mening for dem, der kender sproget.
11. Men hvis en person taler til mig på et sprog, jeg ikke kender, vil vi stå der uden at kunne kommunikere med hinanden.
12. Forstår I, hvor jeg vil hen? Siden I er så ivrige efter de åndelige gaver, så skal I være særligt opsatte på at få dem, der kan styrke menigheden. Jo flere, jo bedre.
13. Derfor bør den, der taler i tunger, bede om også at kunne udlægge tungetale.
14. Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd, der beder, mens min forstand er koblet fra.