12. Forstår I, hvor jeg vil hen? Siden I er så ivrige efter de åndelige gaver, så skal I være særligt opsatte på at få dem, der kan styrke menigheden. Jo flere, jo bedre.
13. Derfor bør den, der taler i tunger, bede om også at kunne udlægge tungetale.
14. Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd, der beder, mens min forstand er koblet fra.
15. Hvad skal jeg så gøre? Jeg vil fortsat bede i ånden, men jeg vil også bede med forstanden. Jeg vil fortsat synge i ånden, men jeg vil også synge med forstanden.
16. Hvis du lovpriser Gud i ånden, kan de udenforstående jo ikke være med i din lovprisning, for de kan ikke forstå, hvad du siger.
17. Din lovprisning er god nok, men de andre får ikke gavn af den.
18. Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end jer alle sammen,
19. men i en menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, så jeg kan undervise andre, end tusindvis af ord i tunger.
20. Venner, brug jeres forstand. I må gerne være uerfarne i ondskab, men ellers skal I tænke som modne, erfarne mennesker.
21. Der står skrevet: “Jeg taler til mit folk på andre sprog og i andre tungemål, men de hører ikke efter, siger Herren.”
22. En tungetale er altså et tegn for de vantro, ikke for dem, der tror. Men et profetisk budskab er et tegn for dem, der tror, ikke for de vantro.
23. Hvis nu hele menigheden er samlet, og I alle sammen taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller ikke-troende ind, vil de så ikke tro, at I er fra forstanden?