Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 12:17-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage?

18. Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den.

19. Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme.

20. Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.

21. Øjet kan ikke sige til hånden: “Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: “Jer har jeg ikke brug for!”

22. Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige!

23. De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet.

24. Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg.

25. Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet.De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 12