Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 11:1-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Følg mit eksempel, sådan som jeg følger Kristi eksempel.

2. Den ros skal I have, at I husker mig og holder fast ved den undervisning og vejledning, som jeg modtog fra Kristus og gav videre til jer.

3. Jeg vil gerne, at I skal forstå, at ligesom Kristus stod til ansvar over for Gud med sine ord og handlinger, sådan står enhver mand til ansvar over for Kristus, og en gift kvinde står til ansvar over for sin mand.

4. Hvis en mand tildækker sit hoved, når han beder, eller når han profeterer, bringer han skam over Kristus.

5. Men hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, når hun beder eller profeterer, bringer hun skam over sin mand.

6. Hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, er det lige så slemt, som hvis hun får sit hår klippet af. Siden det er upassende for hende at få håret klippet af, må hun forstå, at hun bør tildække sit hoved, når hun beder eller profeterer.

7. En mand bør ikke tildække sit hoved, for han er skabt i Guds billede og til Guds ære, mens en kvinde er skabt til mandens ære.

8. Manden blev jo ikke skabt ud fra en kvinde, men kvinden blev skabt ud fra en mand.

9. Manden blev heller ikke skabt på grund af kvinden, men kvinden blev skabt på grund af manden.

10. Derfor skal kvinden have en beskyttende autoritet over sig—og ved at tildække sit hoved viser hun over for den åndelige verden, at hun er villig til at underordne sig.

11. Men i Guds plan har manden brug for kvinden og kvinden brug for manden,

12. for selvom kvinden oprindeligt blev skabt ud fra manden, så er alle mænd siden da blevet født af kvinder, og alle er skabt af Gud.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 11