19. Der står jo skrevet:“De vises visdom vil jeg sætte til side,de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.”
20. Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er—tåbelighed?
21. Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den “tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro.
22. Jøderne vil se beviser, og grækerne søger filosofisk visdom,
23. men vores budskab er om den korsfæstede Kristus. For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab,
24. men for dem, som er kaldet af Gud, både jøder og grækere, repræsenterer Kristus Guds kraft og Guds visdom.
25. Selv Guds “tåbelighed” er visere end menneskelig visdom, og Guds “svaghed” er stærkere end menneskelig styrke.
26. Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro, hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier.
27. Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge. Han udvalgte de magtesløse for at gøre magthaverne til skamme.
28. Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet.
29. Altså har mennesker ikke noget at prale af over for Gud.
30. Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud.
31. Dermed opfyldes Skriftens ord: “Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”