6. Herren siger: “Jeg har udryddet mange folkeslagog ødelagt deres befæstede byer.Jeg har lagt gaderne øde,så ingen længere går på dem.Byerne er nu folketomme,så ingen længere bor i dem.
7. Jeg tænkte: ‘Jerusalem må da tage ved læreog vise ærefrygt for mig.’Havde de gjort det, havde de undgået min straf,og byen ville ikke blive ødelagt.Men de fremturede i deres synd,og det blev om muligt endnu værre.”
8. Endvidere siger Herren:“Derfor må I tålmodigt vente på den dag,hvor jeg rejser mig.Da vil jeg afsige min retfærdige domog samle alle jordens folk sammen.Da vil jeg udøse min vrede over dem.I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.
9. Da vil jeg rense mit folks hjerterog ændre deres tanker og tale.Så skal de alle tilbede migog tjene mig enigt og trofast.
10. Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folkog tilbeder mig med offergaver.
11. Da skal I ikke længere skamme jerover al jeres ondskab og oprør mod mig.For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.
12. De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,den rest, der søger tilflugt hos mig.
13. Der bliver en rest af mit folk, Israel,som ikke begår uret eller lyver og bedrager.De skal få lov at leve i fred,og ingen vil terrorisere dem.”
14. Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.Råb af fryd, Israels folk.Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.
15. Herren har fritaget jer fra straffenog overvundet alle jeres fjender.Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.Aldrig mere skal I frygte noget ondt.