Gamle Testamente

Nye Testamente

Zefanias 2:4-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Gaza bliver tømt for mennesker,og Ashkalon bliver lagt øde.Ashdods befolkning drives bort ved højlys dag,og Ekron rykkes op med rode.

5. Alle I filistre, som bor langs kysten mod syd,ja, alle I, der bor i Kanaʼans land,det er ude med jer,for Herrens dom vil ramme jer.Han siger: “Jeg vil udrydde jer,og ikke en eneste skal overleve!”

6. Kystlandet bliver til græsmarker,et sted, hvor hyrder og får holder til.

7. Dér vil resten af Judas stamme slå sig nedog lade deres dyr græsse.De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse,for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen.

8-9. Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger:“Jeg har hørt moabitternes hånog ammonitternes spot.De har hånet mit folkog truet med at overfalde dem.Derfor, så sandt jeg lever,skal Moab blive ødelagt som Sodoma,og Ammon skal blive som Gomorra.De skal overgros med brændenælder,fyldes med saltgruber,og ligge øde hen for evigt.De, der er tilbage af mit folk,skal plyndre og overtage deres land.”

10. Det er betalingen for deres overmod,for de har hånet Herrens, den Almægtiges, folk.

11. De vil komme til at frygte Herrens magt,for han vil gøre alle jordens guder til intet.Alle folkeslag skal tilbede ham,hvert folk i deres eget land.

12. Kushitterne mod syd bliver også sablet ned,

13. og det samme gælder landene mod nord.Herren vil ødelægge Assyrienog gøre Nineve til en ruinhob,ubeboelig som en ørken.

14. Byen ender som græsgang for fårog tilholdssted for alle mulige dyr.Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.

Læs fyldestgørende kapitel Zefanias 2