Gamle Testamente

Nye Testamente

Zakarias 8:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Dernæst sagde Herren til mig:

2. “Jerusalem har en særlig plads i mit hjerte, og jeg er vred på dem, der så grusomt raserede byen.

3. Jeg vil vende tilbage til Zion og bosætte mig der, og Jerusalem skal kaldes ‘Sandhedens og retfærdighedens by’, og tempelbjerget ‘Den Almægtiges hellige bjerg’.

4. På Jerusalems torve skal der atter sidde gamle kvinder og mænd, som bruger stok på grund af deres høje alder,

5. og gaderne skal vrimle af legende drenge og piger.

6. Jeg ved, at det lyder som en umulighed for den rest, som er tilbage af Judas folk, men det er ikke umuligt for mig, siger Herren.

7. Jeg vil samle mit folk fra øst og fra vest

8. og føre dem hjem til Jerusalem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, så de kan opleve sandhed og retfærdighed.

9. Vær ved godt mod og fortsæt arbejdet med at genopbygge templet. I har hørt Herrens opmuntrende ord gennem profeterne både nu, og dengang genopbygningen af templet skulle til at begynde.

Læs fyldestgørende kapitel Zakarias 8