1. Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer.
2. Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet.
3. Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”
4. Derefter sagde Herren min Gud til mig: “Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes.
5. De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‘Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene.
6. På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”
7. Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på.
8. I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.
9. Så sagde jeg: “Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”