1. I den ottende måned i kong Dareios af Persiens andet regeringsår talte Herren til Israels folk gennem profeten Zakarias, der var søn af Berekja og barnebarn af Iddo:
2-4. “Hør, hvad jeg, Herren den Almægtige, siger: Hvis I vil vende om og komme til mig, vil jeg komme jer i møde. Vær ikke som jeres forfædre, som jeg var nødt til at straffe hårdt. Jeg advarede dem gennem mine profeter om at vende om fra deres ugudelige levemåde og onde handlinger, men de nægtede at lytte til mig.
5. Nu er de alle sammen borte, og profeterne er døde.
6. Men det, jeg sagde til dem gennem mine tjenere, profeterne, gik i opfyldelse, og de måtte angrende erkende: ‘Herren straffede os for vores onde levevis og handlinger, akkurat som han sagde, at han ville!’ ”
7. Den 24. dag i den 11. måned samme år, talte Herren til mig i et syn om natten.
8. Jeg så en mand sidde på en rød hest mellem nogle myrtebuske i en kløft. Bag ham var der mange ryttere på røde, brune og hvide heste.
9. Ved siden af mig stod en engel. “Hvad betyder alle de heste?” spurgte jeg englen. “Det vil du få at se!” svarede han.
10. “Herren sendte dem ud for at inspicere hele jorden,” forklarede englen på den røde hest,
11. der stod mellem myrtebuskene. Derefter aflagde de øvrige ryttere rapport: “Vi har været overalt på jorden, og alle vegne er der fred og ro.”