Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 89:7-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?Hvem af englene kan måle sig med ham?

8. Den himmelske forsamling skælver foran dig,alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.

9. Hvem er som du, almægtige Gud?Altid er du omgivet af din trofasthed.

10. Du hersker over det oprørte hav,du befaler over de brusende bølger.

11. Du knuste Rahab, det stolte uhyre,du fejede dine fjender langt væk.

12. Himlen er din, jorden tilhører dig,du skabte dem med alt, hvad de rummer.

13. Du skabte både nord og syd.Tabor og Hermon priser dig med glæde.

14. Din arm er umådelig stærk,din højre hånd kan besejre alt.

15. Din trone er bygget på retfærdighed,du kendetegnes ved nåde og sandhed.

16. Lykkelige er de, som lovsynger dig,de lever i lyset af dit nærvær.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 89