50. Han gav sin vrede frit løbog sparede ikke egypternes liv,men gjorde dem til ofre for de mange plager.
51. Han dræbte alle Egyptens førstefødte,symbolet på hver eneste families frugtbarhed.
52. Men han førte sit eget folk i frihed,ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.
53. Han ledte dem frem i sikkerhed,mens deres fjender blev begravet i havet.
54. Han førte dem til det forjættede land,det bjergland, han havde lovet at give dem.
55. Han drev folkeslag bort foran dem,han uddelte landet til dem ved lodkastning,så Israels stammer kunne bosætte sig der.
56. Men de trodsede igen den almægtige Gud,de adlød ikke hans befalinger.
57. De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort,de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.
58. De krænkede ham med deres afgudsbilleder,æggede ham med deres offerhøje.
59. Gud så deres opførsel og blev meget vred,han følte en stærk lede ved sit folk.
60. Han forlod sin helligdom i Shilo,hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.
61. Han tillod, at arken blev taget som bytte,overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.
62. Han lod mange blive dræbt i krig,for han var vred på sit udvalgte folk.
63. De tapre krigere døde i deres ungdom,de unge piger havde ingen at gifte sig med.
64. Præsterne blev myrdet af fjendens soldater,enkerne fik ikke lov at synge klagesange.
65. Da rejste Herren sig som af søvne,som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.