19. De fornærmede Gud ved at sige:“Kan Gud dække bord i ørkenen?
20. Han slog ganske vist på klippen,så vandet strømmede ud.Men kan han give os brød?Kan han skaffe kød til sit folk?”
21. Da Gud hørte det, blev han vred.Hans vrede blussede op imod Israel,
22. for de havde ikke tillid til deres Gud.De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.
23. Men han gav befaling til skyerneog åbnede himlens sluser.
24. Han lod det regne ned over dem med manna,han gav dem brød fra himlen at spise.
25. Han gav dem englemad,så de havde rigeligt at spise.
26. Han lod østenvinden fare hen over himlen,styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,
27. lod kød hagle ned over dem,fugle så talrige som sandkornene på stranden.
28. Han lod dem falde ned midt i lejren,de lå rundt omkring imellem teltene.
29. Folket spiste sig overmætte,Gud tilfredsstillede deres grådighed.
30. Men mens de endnu havde munden fuld,blev deres grådighed straffet.
31. De blev ramt af Herrens vrede,han dræbte deres stærkeste mænd,gjorde det af med de bedste krigere.
32. Alligevel blev de ved med at synde,til trods for hans mægtige undere.