Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 78:13-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Han delte havet og førte dem igennem,vandet stod som en vold på begge sider.

14. Om dagen ledte han dem ved en sky,om natten var der en søjle af ild.

15. Han kløvede ørkenens klipperog skaffede masser af vand.

16. En kilde sprang frem fra klippen,så vandet flød som en flod.

17. Men de fortsatte deres oprør mod Gud,de vakte den Almægtiges vrede i ørkenen.

18. De provokerede Gud med vilje,forlangte deres egyptiske livretter.

19. De fornærmede Gud ved at sige:“Kan Gud dække bord i ørkenen?

20. Han slog ganske vist på klippen,så vandet strømmede ud.Men kan han give os brød?Kan han skaffe kød til sit folk?”

21. Da Gud hørte det, blev han vred.Hans vrede blussede op imod Israel,

22. for de havde ikke tillid til deres Gud.De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.

23. Men han gav befaling til skyerneog åbnede himlens sluser.

24. Han lod det regne ned over dem med manna,han gav dem brød fra himlen at spise.

25. Han gav dem englemad,så de havde rigeligt at spise.

26. Han lod østenvinden fare hen over himlen,styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,

27. lod kød hagle ned over dem,fugle så talrige som sandkornene på stranden.

28. Han lod dem falde ned midt i lejren,de lå rundt omkring imellem teltene.

29. Folket spiste sig overmætte,Gud tilfredsstillede deres grådighed.

30. Men mens de endnu havde munden fuld,blev deres grådighed straffet.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 78