Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 73:18-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. Jeg indså, at de er ude på et skråplan,du vil straffe dem med døden engang.

19. På et øjeblik er det forbi med dem,de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.

20. Deres liv er som en drøm,der forsvinder, når man vågner.Når du griber ind, Herre,bliver det enden på deres drømmeliv.

21. Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.

22. Dengang var jeg dum og uvidende,som et dyr, der intet forstår.

23. Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.Du holder fast ved min højre hånd.

24. Du rådgiver mig på livets vej,og til sidst går jeg ind til herligheden.

25. Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,ingen andre i verden kan jeg stole på.

26. Kroppen kan svigte og livsmodet synke,men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

27. Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,du udrydder dem, der gør oprør imod dig.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 73