1. En sang af Asaf.Gud er god mod sit folk,mod dem, hvis hjerte er rent.
2. Men jeg var på nippet til at miste min tro,jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
3. For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
4. Alt går så glat og sorgløst for dem,de er raske og strutter af sundhed.
5. De bekymrer sig ikke om noget som helst,eller plages af problemer som os andre.
6. Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
7. Ondskaben vælter ud af deres indre,deres tanker er fyldt med nedrige planer.
8. Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
9. De gør oprør mod Gud i Himlenog opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10. Derfor bøjer folket sig for demog giver dem alt, hvad de forlanger.
11. “Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.“Den Højeste Gud aner ingenting.”
12. Sikken et grusomt hovmod.Deres velstand øges,uden at de anstrenger sig for det.
13. Jeg var fristet til at tænke: “Det hele er håbløst.Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.