Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 69:19-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Kom til mig og frels mig,fri mig fra mine fjenders magt.

20. Du ved, hvad de siger om mig,hvordan de håner og spotter mig.Du kender mine fjender,og du ved, hvad de siger.

21. Deres hån har taget så hårdt på mig,at jeg fuldstændig har mistet modet.Ingen havde medlidenhed med mig,ingen var villig til at trøste mig.

22. De ville have mig til at spise deres giftige mad,og de ville slukke min tørst med sur vin.

23. Må deres fester føre dem i fælden,så de bliver fanget og får løn som forskyldt.

24. Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.

25. Udøs din vrede over dem,lad din harme fortære dem.

26. Lad deres hjem ligge øde hen,lad ingen mere bo i deres telte.

27. Du opdrager mig,men de håner mig.Mens jeg lider under min straf,spreder de falske rygter om mig.

28. Straf dem for alle deres synder,lad dem ikke undslippe.

29. Slet deres navne af livets bog,så de ikke tælles med blandt dit folk.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 69