Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 69:12-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Når jeg sørger i sæk og aske,synger de smædeviser om mig.

13. Byens ledere taler nedsættende om mig,fulde folk synger spottesange.

14. Jeg beder til dig om hjælp, Herre,se i nåde til mig, Gud.Du er en kærlig og trofast Gud.Hør min bøn og hjælp mig.

15. Træk mig op af det dybe dynd,lad mig ikke synke helt til bunds.Red mig fra dem, der hader mig,lad mig ikke drukne i dybet.

16. Lad ikke bølgerne begrave mig.Lad ikke dybet opsluge mig.Lad ikke døden få det sidste ord.

17. Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,hjælp mig i din store nåde.

18. Vend dig ikke bort fra din tjener,skynd dig at redde mig ud af min nød.

19. Kom til mig og frels mig,fri mig fra mine fjenders magt.

20. Du ved, hvad de siger om mig,hvordan de håner og spotter mig.Du kender mine fjender,og du ved, hvad de siger.

21. Deres hån har taget så hårdt på mig,at jeg fuldstændig har mistet modet.Ingen havde medlidenhed med mig,ingen var villig til at trøste mig.

22. De ville have mig til at spise deres giftige mad,og de ville slukke min tørst med sur vin.

23. Må deres fester føre dem i fælden,så de bliver fanget og får løn som forskyldt.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 69