2. Når Gud rejser sig, flygter hans fjender,alle hans modstandere løber deres vej.
3. Han driver dem væk,som røg drives væk af vinden.De onde går til grundesom voks, der smelter i varmen.
4. Men de gudfrygtige bliver glade,de råber af fryd i Guds nærhed.
5. Syng lovsange til Gud.Ophøj ham, som rider på skyerne.Hans navn er Jahve,fryd jer i hans nærhed.
6. Gud er som en far for de faderløse,han taler de hjælpeløses sag.Han regerer fra sin hellige trone.
7. Han giver de hjemløse et hjem,sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.Men de genstridige forvises til den golde ørken.
8. Gud, dengang du gik foran dit folk,og de marcherede gennem den udstrakte ørken,
9. da skælvede jorden af frygt,og skyerne kunne ikke holde på regnen.De rystede for Israels Gud,da han viste sin magt i Sinai.
10. Du sendte regn i rigelig mængde,du hjalp dit folk, da de var i nød.
11. Du gav dem et sted at bosætte sig,du sørgede for de svage i din godhed, Gud.
12. Da hærføreren proklamerede sejren,bragte masser af kvinder nyheden videre:
13. “Alle fjendens anførere er flygtet!”Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.
14. Selv om de var hjemme ved fårefoldene,blev de nu smykket med sølv og guld,som duen er smykket med glinsende fjer.
15. Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt,endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.
16. Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg,du har mange mægtige tinder.
17. Hvorfor er du misundelig på det bjerg,som Gud har valgt til sin bolig?Dér vil Herren bo for evigt.