Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 64:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Til korlederen: En sang af David.

2. Hør min bøn, Gud, midt i min nød.Red mig fra fjendernes angreb.

3. Skærm mig mod deres skumle planer,beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.

4. Deres tunger er som skarpe sværd,deres ord som giftige pile.

5. De sigter på de uskyldige fra deres baghold,de skyder dem ned uden skrupler.

6. De mødes for at ægge hinanden til ondskabog planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.“Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.

7. De udklækker grusomme planer,som de hemmeligt fører ud i livet.Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.

8. Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,pludselig bliver de gennemboret af hans pile.

9. Deres egne ord vil fælde dem,og alle, som oplever deres fald,vil ryste på hovedet i foragt

10. og fyldes af ærefrygt for Gud.De vil forkynde Guds store undereog forstå hans retfærdige dom.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 64