Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 45:7-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Dit rige, herre, skal bestå for evigt,du regerer med retfærdighed.

8. Du elsker det gode og hader det onde.Derfor har Gud udvalgt og salvet digmed glædens olie frem for andre.

9. Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.

10. De skønne prinsesser kommer dig i møde,din kommende dronning er på vej,smykket med Ofir-guld.

11. Hør, min datter, du kongelige brud,tag afsked med dit land og dit folk.

12. Kongen begærer dig, du skønne.Vis ham ære, for han er din herre.

13. Rige folk fra Tyrus vil komme med gaverog søge at vinde din gunst.

14. Hvor er kongens brud dog bedårende,kjolen er smykket med perler og guld.

15. Hun føres til kongen i al sin pragt,fulgt af sine brudepiger.

16. De stråler af glæde, mens de går i procession,langsomt kommer de ind i bryllupssalen.

17. Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 45