Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 35:5-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Blæs dem væk som avner for vinden,lad din mægtige engel drive dem bort.

6. Gør deres vej mørk og glat,lad din engel forfølge dem.

7. Uden grund har de sat fælder for mig,gravet en faldgrube på min vej.

8. Men pludselig kommer ulykken over dem,de bliver fanget i deres egen fælde,de styrter selv i faldgruben.

9. Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,jeg vil fryde mig over din frelse.

10. Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:Herre, ingen kan sammenlignes med dig.Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,frelser de værgeløse fra røveres overgreb.

11. Falske vidner stod frem imod mig,anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.

12. De gengældte godt med ondtog gjorde mig helt fortvivlet.

13. Dengang de var syge, sørgede jeg,klædte mig i sæk og aske,bad med bøjet hovedog fastede inderligt for dem.

14. Jeg følte det, som var det min egen familie,jeg sørgede for dem, som var det min mor.

15. Men da jeg selv kom ud i problemer,blev de glade og samlede sig imod mig.De angreb mig uden varsel,bagtalte mig dagen lang.

16. Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.De viste tænder som glubske løver.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 35