Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 31:8-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Jeg jubler over din trofaste nåde,for du kender mine problemer,og du har set mine lidelser.

9. Du udleverede mig ikke til fjenden,men førte mig til et sikkert sted.

10. Herre, vær mig nådig,for jeg er i nød.Mine øjne er røde af gråd,mit indre fortæres af smerte.

11. Jeg er døden nær af sorg,mine dage går med at sukke.Mit livsmod er brudt,min krop sygner hen.

12. Mine fjender håner mig,mine naboer spotter mig.Mine venner frygter mig,de flygter, når de ser mig på gaden.

13. De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.

14. Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,jeg ved, jeg er omringet af fjender.De rotter sig sammen imod mig,de planlægger at slå mig ihjel.

15. Men Herre, jeg stoler på dig.Jeg siger: “Du er min Gud!

16. Mit liv er i dine hænder.Red mig fra alle mine fjender.

17. Se i nåde til din stakkels tjener,frels mig, min trofaste Gud.”

18. Herre, lad mig ikke i stikken,når jeg råber til dig om hjælp.Gør det af med de onde mennesker,lad dem synke stumme i graven.

19. Sæt en stopper for deres falske anklager,luk munden på de hovmodige løgnere,som anklager de gudfrygtige uden grund.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 31