Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 25:8-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Herren er god og barmhjertig,han hjælper de vildfarne tilbage på vejen.

9. Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt,lærer dem den rette vej.

10. Når vi ønsker at gøre hans vilje,leder han os med sin kærlige hånd.

11. Herre, tilgiv mine mange synder,for du er kendt som en nådig Gud.

12. Dem, der har ærefrygt for Herren,hjælper han at vælge den rigtige vej.

13. De oplever hans velsignelse,og deres børn får lov at bo i landet.

14. Herren vejleder alle, der vil følge ham,han indvier dem i sine hemmelige planer.

15. Jeg vil altid søge hjælp hos Herren,for han redder mig fra mine fjenders fælder.

16. Vær mig nådig, Herre,for jeg er helt alene og hjælpeløs.

17. Skab en vej ud af min ulykke,befri mig fra alle mine lidelser.

18. Tænk på min sorg og smerte,tilgiv mig alle mine synder.

19. Mine fjender er mange,og de hader mig inderligt.

20. Beskyt mig og red mig.Lad mig ikke bukke under,for jeg stoler på din hjælp.

21. Må min ærlighed blive min redning,for jeg har sat min lid til dig.

22. Herre, frels hele Israel fra ulykke.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 25