9. “Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.“Så lad os se, om Herren redder ham.Hvis Herren elsker ham så meget,så burde han gribe ind og frelse ham!”
10. Herre, du var der, da jeg blev født,du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11. Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,hele mit liv har du været min Gud.
12. Hold dig ikke borte fra mig nu,for jeg er undergangen nær,og ingen andre kan hjælpe mig.
13. Frygtindgydende fjender har omringet mig,som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14. Som sultne og brølende løverkommer de imod mig med åbent gab.
15. Min styrke er sivet bort som vand i sandet,alle mine knogler føles, som er de gået af led,mit hjerte hamrer i halsen på mig.
16. Mine læber er tørre som potteskår,min tunge klistrer til ganen,du har bragt mig til gravens rand.
17. Mine fjender kredser omkring mig som hunde,en bande af forbrydere omringer mig.De har gennemboret mine hænder og fødder.
18. Jeg kan tælle alle mine knogler.Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
19. De deler mine klæder imellem sigog trækker lod om min kjortel.
20. Herre, hold dig ikke på afstand.Du er min redning, kom mig til hjælp.
21. Frels mig fra døden,red mig fra de vilde hunde.
22. Lad mig undslippe løvens gab,lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.Gud, du har hørt min bøn.
23. Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
24. Pris Herren, I, der kender ham,giv ham ære, Jakobs efterkommere,vis ham ærefrygt, Israels folk,
25. for han lod ikke den fortvivlede i stikken,han vendte sig ikke bort og gik sin vej.Han lyttede til mit råb om hjælp.