7. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,jeg bad til Gud om hjælp.Han hørte mig fra sin helligdom,mit skrig nåede frem til hans ører.
8. Da rystede jorden og skælvede,bjergenes grundvolde bævede,for Herrens vrede var blusset op.
9. Røg væltede ud af hans næsebor,fortærende ild skød ud af hans mund,glødende kul sprang frem fra ham.
10. Han skubbede himlens forhæng til sideog trådte ud på de mørke stormskyer.
11. Han steg op på en kerub og fløj,fór frem på vindens vinger.
12. Han hyllede sig i mørke,omgav sig med sorte tordenskyer.
13. Lynene glimtede foran ham,og haglene faldt fra skyerne.
14. Herren tordnede fra himlen,den højeste Gud lod sin røst høre.
15. Han skød sine pile,sendte fjenderne på flugt.Han sendte sine lyn af sted,så fjenderne spredtes for alle vinde.
16. Herren fnyste i sin harme,så Jordens vande blev pisket op,og havets bund kom til syne.
17. Fra det høje rakte han hånden ud,trak mig op af det dybe vand.
18. Han frelste mig fra mine fjender,de hadede mig og var mig for stærke.
19. Da jeg var svag, overfaldt de mig,men Herren holdt mig fast
20. og førte mig i sikkerhed.Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21. Herren belønnede mig for mit retsind,tog hensyn til min uskyld,