Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 18:34-46 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

34. Han gør mine skridt sikre som hjortens,han giver mig fodfæste på bjergene.

35. Han træner mine arme til kamp,så jeg kan spænde kobberbuen.

36. Herre, du giver mig din frelse som et skjold,du støtter mig med din højre hånd,din hjælp giver mig styrke.

37. Du udjævner stien foran mig,så jeg ikke snubler og falder.

38. Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39. Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,de ligger faldne ved mine fødder.

40. Du gav mig styrke til kampen,du tvang mine modstandere i knæ,

41. du slog mine fjender på flugt,jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42. De råbte om hjælp,men ingen kom til undsætning.De råbte til dig, Herre,men du ville ikke høre.

43. Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44. Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,gav mig sejr over fremmede folkeslag,som nu er blevet mig underlagt.

45. Straks de hørte min røst, adlød de.De kom krybende hen til mig.

46. De tabte fuldstændig modet,kom skælvende frem fra deres skjul.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 18