Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 144:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Af David.Lovet være du, Herre,du er min urokkelige Klippe.Du træner mine hænder til kamp,du styrker mine fingre til krig.

2. Du er min trofaste beskytter,mit skjold, min tilflugt og befrier.Jeg søger ly og hjælp hos dig,for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.

3. Hvad er et menneske, at du tænker på det,et menneskebarn, at du tager dig af det.

4. Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,som en skygge passerer livet forbi.

5. Skub himlens forhæng til side og stig ned,sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.

6. Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,jag dem på flugt med dine pile.

7. Ræk hånden ned til mig fra himlen,træk mig op af det frådende dyb.Red mig fra dette hav af fjender,befri mig fra de fremmedes magt.

8. De er fulde af løgn,og de sværger gerne falsk.

9. Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,spille for dig på en ti-strenget harpe.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 144