Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 119:74-89 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

74. De gudfrygtige hilser mig med glæde,for jeg har sat min lid til dit ord.

75. Dine domme er retfærdige, det ved jeg,du ydmygede mig for mit eget bedste.

76. Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen,akkurat som du havde lovet din tjener.

77. Din nåde gav mig nyt livsmod,for jeg elsker trods alt dine bud.

78. De hovmodige spottere bliver gjort til skamme,for de bagtaler mig uden grund.Men jeg vil grunde over dine befalinger.

79. De der kender dine bud og adlyder dig,dem vil jeg gerne have fællesskab med.

80. Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte,så behøver jeg aldrig at skamme mig.

81. Herre, jeg længes efter, at du redder mig.Jeg har sat min lid til dine løfter.

82. Hvornår griber du ind og hjælper mig?Jeg er snart træt af at vente.

83. Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk,men dine bud glemmer jeg aldrig.

84. Hvor mange dage skal der gå?Hvornår vil du straffe mine forfølgere?

85. Hovmodige mennesker, som hader din lov,har gravet en faldgrube for mig.

86. Hele din lov er troværdig og pålidelig,åh, hjælp mig mod de gudløses angreb.

87. Herre, de har næsten gjort det af med mig,men jeg vil ikke svigte dine bud.

88. Hold mig i live på grund af din trofasthed,så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

89. Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid,det er fast forankret i Himlen.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 119