Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 119:58-68 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

58. Jeg beder dig af hele mit hjerte:vær nådig imod mig, som du har lovet.

59. Jeg har gjort status over mit livog har valgt at rette mig efter dit ord.

60. Jeg vil ikke vente eller tøve,men straks gøre det, du siger, jeg skal.

61. Jeg vil aldrig glemme din lov,selv om de gudløse prøver at få mig i fælden.

62. Jeg kan stå op midt om nattenfor at takke dig for dine gode love.

63. Jeg er ven med alle, der tjener digog overholder dine forordninger.

64. Jorden er fuld af din trofasthed, Herre,lær mig at forstå dine bud til bunds.

65. Du har holdt dit løfte, Herre.Du har velsignet mig som din tjener.

66. Dine befalinger og bud er gode,lær mig at forstå dem og bruge dem ret.

67. Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje,men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord.

68. Du er god og gør altid det gode.Hjælp mig at adlyde dine befalinger.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 119