Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 119:34-53 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

34. Lad mig vokse i forståelsen af din lov,så jeg kan holde den af hele mit hjerte.

35. Led mig fremad på lydighedens vej,for at følge dine bud er min lyst.

36. Lad mit hjertes ønske være at følge dit ordi stedet for at stræbe efter penge og profit.

37. Livet uden dig er ikke andet end tomhed,men at følge dit ord giver mig indhold i livet.

38. Lad mig hvile i troen på dine løfter,som gælder alle, der adlyder dig.

39. Lad dem, der håner mig, blive til skamme,for jeg ved, at dine bud er gode.

40. Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,hjælp mig til altid at efterleve dem.

41. Du har lovet at redde mig, Herre.Vis mig nu din trofasthed og grib ind.

42. Det er dit ord, jeg har sat min lid til.Giv mig et svar til dem, der håner mig.

43. Det, at du redder mig og griber ind,vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.

44. Da vil jeg altid holde din lov,både nu og til evig tid.

45. Det giver mig en vældig frimodighed,at jeg bygger mit liv på dine love.

46. Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,men forkynder det frimodigt selv for konger.

47. Det er en stor glæde at kende dine bud.Åh, hvor jeg elsker dem.

48. Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.Det fryder mig at kunne meditere over dem.

49. Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter,for det er dem, der giver mig håb.

50. Hver gang jeg kommer ud for modstand,giver dit ord mig nyt mod på livet.

51. Hån og spot hagler ned over mig,men jeg holder fast ved dit ord.

52. Herre, jeg holder mig dine bud for øje,de har stået deres prøve, og de giver mig trøst.

53. Harmen vælder op i mig,når de gudløse gør nar af dine bud.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 119