Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 119:129-149 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

129. Din vejledning er vidunderlig,jeg ønsker at rette mig efter den.

130. Dit ord bringer lys, når det bliver forstået,selv begyndere kan fatte det.

131. Dit ord skaber en længsel i mig,jeg kan aldrig få nok af det.

132. Din nåde og barmhjertighed gør mig godt,du er god mod alle, som elsker dig.

133. Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå,så jeg ikke bliver overrumplet af det onde.

134. Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor.Hjælp mig til at holde fast ved dine bud.

135. Du velsigner mig med dit nærvær.Hjælp mig at tjene dig bedre.

136. Der er mange, der ikke holder dine bud,derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

137. Du er en god Gud, Herre,alle dine love er retfærdige.

138. Dine principper er fuldkomne,og din trofasthed er stor.

139. Der er mange, som ignorerer din vejledning,og det skærer mig i hjertet at se det.

140. Dit ord er ædelt som renset sølv,derfor elsker jeg det så højt.

141. Der er ikke noget særligt ved mig,men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud.

142. Din retfærdighed varer evigt,din lov vil altid være sand.

143. Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro,men dine bud gør mig glad igen.

144. Din lov står altid ved magt,lad mig forstå den bedre dag for dag.

145. Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre.Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud.

146. Jeg råber til dig: “Red mig,så jeg kan adlyde dine bud.”

147. Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp,for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord.

148. Jeg ligger vågen om nattenog mediterer over dit ord.

149. Jeg beder dig, Herre, hør min bøn,vær mig nådig og red mit liv.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 119