Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 119:116-132 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

116. Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord.Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig.

117. Den hjælp og støtte, jeg får fra dig,betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud.

118. Du forkaster dem, der foragter dit ord,de er falske og fulde af løgn.

119. Du lader alle de gudløse ende som aske.Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord?

120. Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres,derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

121. Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.Lad ikke mine fjender få bugt med mig.

122. Jag de stolte og overmodige mennesker væk,så de ikke har mulighed for at skade mig.

123. Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.

124. Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,lær mig at kende din vilje.

125. Jeg er din tjener, giv mig forstandtil at fatte dine formaninger.

126. Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.Herre, hvornår griber du ind?

127. Jeg foretrækker din lovfrem for guld og grønne skove.

128. Jeg hader løgn og bedrag,men elsker at adlyde dine bud.

129. Din vejledning er vidunderlig,jeg ønsker at rette mig efter den.

130. Dit ord bringer lys, når det bliver forstået,selv begyndere kan fatte det.

131. Dit ord skaber en længsel i mig,jeg kan aldrig få nok af det.

132. Din nåde og barmhjertighed gør mig godt,du er god mod alle, som elsker dig.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 119