7. Han førte dem ad den rigtige vejtil en by, hvor de kunne bosætte sig.
8. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere, han gør for menneskene.
9. Han slukkede de udmattedes tørst,og han mættede de sultne med gode gaver.
10. De sad i et trøstesløst mørkeog led under deres fangenskab,
11. fordi de havde gjort oprør mod Gud,ringeagtet den Højestes bud.
12. Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,når de segnede, hjalp ingen dem op.
13. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.
14. Han førte dem ud af mørketog rev deres lænker i stykker.
15. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere, han gør for menneskene.
16. Han sprængte porte af bronzeog huggede gennem slåer af jern.
17. De blev mishandlet og betragtet som tåberpå grund af deres synd og oprør mod Gud.
18. De mistede appetitten og fik kvalme af maden,de var døden nær af sult.
19. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.
20. Han sagde blot et ord, og de blev reddet,han rev dem ud af dødens gab.
21. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere han gør for menneskene.
22. Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,synge med glæde om hans vældige gerninger.