Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 107:24-41 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. Også de fik Herrens gerninger at se,de undere han udførte på havet.

25. Han befalede stormvejret at bryde løs,bølgerne rejste sig som bjerge.

26. De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.Sømændene var ved at give op over for orkanen.

27. De ravede rundt som fulde folk,de kunne intet stille op.

28. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.

29. Stormen blev stille som en hvisken,havets bølger faldt hurtigt til ro.

30. Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,og han førte dem til deres rejses mål.

31. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere, han gør for menneskene,

32. ophøje ham offentligt i folkets forsamlingog for landets ledende råd.

33. Han forvandlede floder til ødemark,gjorde kildevand til ørkensand.

34. Frugtbart land blev til saltsletterpå grund af beboernes ondskab.

35. Men derefter gjorde han ørkenen til oaseog ødemarken til frugtbart land,

36. så hans sultende folk kunne slå sig nedog bygge byer, hvor de kunne bo,

37. tilså deres marker, plante vingårdeog bringe en bugnende høst i hus.

38. Han velsignede dem, de blev mange,og der var ingen mangel på kvæg.

39. Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,mange døde, så de blev færre og færre.

40. Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,lade dem flakke om i øde egne.

41. Men de, der søgte hjælp hos Herren,blev reddet ud af deres ulykke.Han tog sig af dem,så de trivedes og havde fremgang.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 107