19. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.
20. Han sagde blot et ord, og de blev reddet,han rev dem ud af dødens gab.
21. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere han gør for menneskene.
22. Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,synge med glæde om hans vældige gerninger.
23. Nogle stod til søs med deres skibe,drev handel på det store hav.
24. Også de fik Herrens gerninger at se,de undere han udførte på havet.
25. Han befalede stormvejret at bryde løs,bølgerne rejste sig som bjerge.
26. De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.Sømændene var ved at give op over for orkanen.
27. De ravede rundt som fulde folk,de kunne intet stille op.
28. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.
29. Stormen blev stille som en hvisken,havets bølger faldt hurtigt til ro.
30. Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,og han førte dem til deres rejses mål.
31. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere, han gør for menneskene,
32. ophøje ham offentligt i folkets forsamlingog for landets ledende råd.