Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 105:10-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Han bekræftede det overfor Jakobsom en vedvarende pagt med Israels folk:

11. “Jeg giver jer Kanaʼans land,det skal være jeres særlige ejendom.”

12. Det sagde han, da de endnu var få,en lille flok fremmede i Kanaʼans land.

13. De vandrede fra land til land,fra det ene rige til det andet.

14. Men han tillod ingen at skade dem,han advarede konger om at holde sig væk.

15. “Rør ikke mine udvalgte,gør ikke mine profeter fortræd!”

16. Han sendte hungersnød over Kanaʼans land,gjorde ende på alle deres forsyninger.

17. Han sendte en mand i forvejen til Egypten.Det var Josef, der blev solgt som slave.

18. I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,om halsen fik han en ring af jern,

19. indtil hans profeti blev opfyldt,og det viste sig, at Herren talte sandt.

20. Da fik Farao ham løsladt,Egyptens konge satte ham i frihed.

21. Han fik ansvar for Faraos finanser,hans paladser, hans gods og ejendom.

22. Han fik autoritet over alle kongens embedsmændog gav instrukser til Faraos rådgivere.

23. Så kom Jakob og hans familie til landet,de boede som gæster i Egypten.

24. Herren gjorde dem frugtbare og talrige,de blev mere talstærke end landets indbyggere.

25. På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,så de begyndte at mishandle hans tjenere.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 105